MORTEN RAMSLAND

Jeg er født 1971, voksede op i Næsby – en forstad til Odense – og ville gennem det meste af min barndom og tidligste ungdom gerne være biolog, for jeg var god til de naturvidenskabelige fag og til at gemme mig ude i naturen og rimelig dårlig til de sproglige fag.

I dag kan jeg selvfølgelig godt se enkelte tegn på, at der var en forfatter gemt i mig: Et indadvendt fantasiliv, jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle stille op med. Enkelte affærer med mærkelige voksenforfattere. En række alt for fantasifulde danske stile, som min dansklærer ikke kunne lide. I 3. g blev jeg for alvor grebet af litteraturen og begyndte at skrive digte. To år senere fik jeg antaget min første og eneste digtsamling Når fuglene driver bort (1993) på Rosinante og flyttede til Aarhus for at læse dansk og kunsthistorie. Men jeg var for optaget af mine egne ting til at blive en god studerende – jeg skrev det meste af natten og sad uforberedt til forelæsningerne og faldt i søvn om dagen. Da jeg begyndte på kunsthistorie som sidefag, gentog historien sig: Jeg malede og tegnede om natten og slæbte kunstbøger med mine yndlingskunstnere hjem fra biblioteket, men havde svært ved at motivere mig til at læse de bøger, jeg rent faktisk skulle læse. Mod slutningen af min studietid udkom min første roman, den lyriske Akaciedrømme (1998), som fik en lunken modtagelse. Jeg afsluttede mit studie i 1999 og rejste til Indien og overvejede, hvad jeg skulle stille op med mit forfatter- og arbejdsliv. Jeg vidste godt, at jeg gerne ville være forfatter, og at jeg ville gøre alt for at undgå at bruge min uddannelse til noget, men det skulle ligesom falde på plads og finde form og retning. Det gjorde det ikke mindst i mødet med Salman Rushdies romaner og den fabulerende magisk-realistiske eller grotesk-realistiske fortælletradition. Hjemme igen gik jeg i gang med slægtsromanen Hundehoved, som er inspireret af mine egen families historie, og malede et par timer dagligt, mens jeg arbejdede som handicaphjælper med faste døgnvagter i de 5 år, det tog at skrive romanen.

Hundehoved blev en overraskende stor succes, da den udkom i 2005, hvilket stod i stærk kontrast til udgivelsen af mine tidligere bøger. Den solgte 250.000 eksemplarer alene i Danmark, blev oversat til 20 sprog og fik en række litterære priser bl.a. De gyldne Laurbær, Læsernes bogpris og Radioens romanpris. Og pludselig var det muligt for mig at leve af det, jeg brændte for. Siden har jeg udgivet Sumobrødre (2010), Æg (2017), Lyskabinettet (2018) og en række børnebøger.