Jeg lavede billedforedraget 'Køn, krop og seksualitet gennem tiderne - fra urtidens frugtbarhedsgudinder til nutidens MeToo, kropsaktivisme og LGBT+bevægelser' til Den Fantastiske Højskole i sommers (en familie- og vennehøjskole, som jeg har været med til at lave og skabe gennem de sidste 12 år). Højskolens unge havde længe udtrykt et stærkt og velbegrundet ønske om mere viden om netop dét, og da jeg har beskæftiget mig med det hele mit voksenliv gennem uddannelse, forfatterskab osv. var det mest et spørgsmål om at få samling på stoffet. Her fra januar 2023 er jeg begyndt at tilbyde foredraget mere bredt. Det er et oplysningsprojekt og handler hverken om mig som forfatter, billedkunstner eller privatperson. Prisen er også holdt i folkeoplysningens ånd. Indholdet lader sig derimod ikke holde nede - det bliver helt bestemt ikke kedeligt.

Jeg har bl.a. holdt foredraget på: Mellerup Efterskole, Skanderup Efterskole, Efterskolen Epos, Rødding Højskole, Østerskov Efterskole, Ollerup Efterskole, Silkeborg Ungdomsskole, Bernstorffsminde Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Han Herred Efterskole, Nordjyllands Idrætshøjskole, Den Skandinaviske Designhøjskole, ISI Idrætshøjskole, Højskolen Skærgården, Rønde Efterskole, Højskolen Marielyst, Eriksminde Efterskole, Ubberup Højskole, SES Sportsefterskole, Rønde Højskole, Testrup Højskole, Brønderslev Forfatterskole, Hou Maritime Idrætsefterskole, Vejle Bibliotek/Campus Vejle/Rødkilde Gymnasium, Erhvervskvinder Aalborg, Ikast Idrætsefterskole, Kerteminde Efterskole, Brande Højskole, Tønder Gymnasium, Psykinfo - Region Syddanmark ...

Klik HER, hvis du se eller vil downloade foredragspræsentationen som PDF.

1
2